Sådan finder I den helt rette chaiselong sofa til jeres nye stue

info-billede

Er I i gang med overvejelserne omkring indretningen af jeres splinternye stue? Det kan godt være og blive en lang proces, fordi stuen er et af de rum, der bare skal fungere i praksis, men også i sit udtryk, da det typisk er et rum, som er synligt og tilgængeligt for gæster. Denne artikel er skrevet som en række råd, der kan hjælpe jer med at finde den perfekte sofa til lige netop jeres behov.

Hvilken model skal det være?

Der findes utallige modeller indenfor sofaer. Ja, der findes selv modeller, hvis model er, at den kan bygges til samtlige, forskellige modeller. Men facon og model har meget at sige for stuens udtryk. Før I kaster jer ud i de mange forskellige typer, er det en god idé at studere jeres stue nøje. Tag mål, så I er sikre på, at I har de rette opfattelser af væggene. Hvilke møbler har I, som allerede har en plads, eller skal have plads i stuen? Der er stor forskel på udtrykket af et sofasæt og en chaiselong sofa for eksempel, og de står meget forskelligt i et rum.

Komfort, størrelse og materiale

Når I har fundet frem til, hvilken type sofa, I er på udkig efter, kan I begynde at overveje, hvor stor den må og skal være. Hvis I har en mindre stue, skal sofaen jo ikke fylde det hele. Omvendt kan en lille sofa i et stort rum godt se ret akavet ud. Når I så har fundet frem til et muligt bud på skalaen, er vi kommet til det spændende; nemlig materiale og farve. Dette er ikke kun vigtigt i forhold til sofaens og stuens udtryk, men ekstra vigtigt at overveje i forhold til jeres livsstil. Hvis I er tilbøjelige til at spilde i sofaen, skal den nok ikke være i et absorberende materiale eller en lys farve.

Scroll to Top