Hængekøje telt
Har du en drøm om at kunne ligge og kigge op på stjernerne, mens du falder i søvn til skovens lyde? Så kan et hængekøje telt være den helt perfekte løsning for dig.
Hvis du skal på friluftstur i skoven, er hængekøje teltet et praktisk og komfortabelt valg, og det er et sjovt alternativ til almindelige telte. Her hænger du over jorden, og du skal derfor ikke bekymre dig om hverken ujævne overflader eller kryb og kravl. Herudover kan du føle dig mere forbundet med naturen.
Så hvis du planlægger en frilufttur, kan et hængekøje telt være en rigtig god løsning for dig. Vi har lavet en omfattende anmeldelse af markedets bedste hængetelte, der guider dig igennem valget.
Funktionel Scout Hammock Combi hængekøje fra EXPED
Dette sæt fra EXPED indeholder både myggenet, hængekøje samt et oversejl, der er en overdækning, som beskytter dig mod regn og fugt. Herved kan hængekøje teltet holde dig tør i alt slags vejr. Myggenettet gør, at du ikke skal bekymre dig om insekter og andre uvelkomne gæster i din hængekøje. Samlet vejer sættet 1740 g. Den kan fæstnes i forskellige positioner, så den også kan udnyttes som seng eller sofa. Generelt er den super komfortabel, men hvis du føler, at du har brug for at øge komforten, kan du nemt lægge en luftmadras eller et liggeunderlag i den, så du sover ekstra godt.
Denne hængekøje er for dig, der ønsker et praktisk løsning og ønsker at kunne bruge den til flere formål.
Tentsiles komfortable hængende telte til 1, 2 og 3 personer
Teltsiles har designet disse tre praktiske og komfortable trætelte til henholdsvis 1, 2 og 3 personer. Her kan du blot vælge ud fra, hvor mange personer, du vil have i dit hængekøje telt. Grundprincippet i alle tre er en teltfaconen, der giver dig den stabile komfort fra et telt, men lader dig komme op i højderne som med en hængekøje. Disse tre er for dig, der gerne vil have ekstra høj komfort på friluftsturen.
Tentsile UNA til 1 person
Dette fine hængende telt har indbygget myggenet, så du på de tørre sommernætter kan ligge trygt under nettet og se op på stjernerne. Hvis du vil sikre dig mod regn, er der også et oversejl, som du kan hænge op, så du kan sove rart uanset hvad vejret byder på. Det vejer samlet 3200 g. Det kan holde til 150 kg og der er god plads til både dig og din bagage. Ophængingen kræver tre træer, der står på den rigtige måde i forhold til hinanden, hvilket måske kan kræve lidt søgen rundt omkring i skoven. Men når du har fundet det rette sted, kan du finde dig rigtig godt til rette i dette trætelt. Med sine tre stropper kan det nemlig strammes rigtig godt op, så du ligger super behageligt.
Denne løsning er for dig, der prioriterer komforten højt og gerne vil føre komforten fra et almindeligt telt videre til en opløftet version.
Tentsile Connect til 2 personer
Dette hængende telt kan rumme to personer. Denne kræver ligeledes tre korrekt placerede træer til fæstning. Teltets bund er opdelt af en sikkerhedssele, der gør det muligt at lave en lille forhøjning mellem jer, der sikrer, at I ikke begge ender inde på midten. Også dette telt har indbygget myggenet, samt et oversejl til de våde eller blæsende nætter. Teltet her vejer i alt 7 kg og kan holde til 400 kg.
Tentsile Stingray til 3 personer
Dette rummelige telt er designet til tre personer. Det har to åbninger: én i teltdugen og én i teltgulvet, så man også kan komme ind nedefra. Også denne version har et vand- og vindtæt sejl, der kan hænges over, så teltet kan bruges hele året rundt. Det vejer i alt 9 kg. Det er super komfortabelt, fordi det både har en jævn overflade med den solide bund, men samtid her den bløde og lette fornemmelse fra hængekøjen. Herudover er det bare super hyggeligt.
Dette trætelt er særligt velegnet til dig, der går op i rummelighed og komfort, især hvis du har rygproblemer. Og selvfølgelig også til dig, der ser fordelene ved at kunne samles tre personer i én hængekøje, f.eks. hvis du har børn, der skal med på friluftsturen.
Rummeligt Stealth hænge telt fra Tentsile til 3 personer
Dette er endnu et 3-personers telt fra Tentsile. Her er der tre indgange, så alle ubesværet kan komme ind og ud. Herudover er der også en lille indgang i midten af teltet. Ophængingen kræver tre forholdsvis stærke træer, der er placeret korrekt i forhold til hinanden. Når det er sat ordenligt op, kan det bære op til 400 kg. Teltet vejer i alt 10 kg. Med dette hængende telt får man et gulvareal på omkring 5 m2, hvilket er fint med plads til både hygge og komfort.
Også dette telt er til dig, der gerne vil samle familien eller vennerne under samme tag, selvom I har valgt en hængekøjeløsning. Det er også til dig, der prioriterer komfort og sover bedst, når dit underlag er spændt godt ud.
Praktisk Slacker Hammock House hængekøje fra Therm-A-Rest
En hængekøje med myggenet til at skærme dig mod skovens insekter. Myggenettet kan sættes op på tre forskellige måder, så du kan tilpasse det efter, hvad du finder mest komfortabelt. Der medfølger også et oversejl, hvis vejret ikke er med dig, så du stadig kan sove tørt og varmt. Til sættet medfølger en pose, 4 pæle og rem-strammere. Hængekøjen kan bære op til 181,43 kg. Den samlede vægt er kun 1640 g, hvilket gør den let at bære rundt på.
Denne løsning kan være god for dig, der skal på en længere friluftstur, hvor du skal vandre rundt med alt dit udstyr.
Super let Expedition Asym Classic hængekøje fra Hennessy Hammock
Denne hængekøje er super praktisk og i rigtig høj kvalitet. Materialet er slidstærkt, så den kan overleve mange ture ud i naturen uanset vind og vejr. Den har et indbygget myggenet, så der ikke er noget, der kan snige sig ind til dig i løbet af natten. Der medfølger et oversejl, der beskytter dig mod regn og blæst. Hvis vejret er til det, kan du sagtens bare nyde synet af nattehimlen under myggenettet. Indgangen er lavet med velcro og er placeret i bunden af hængekøjen. Lukningen er både kraftig og super nem. Sammenpakket vejer den kun 1247 g, så den er meget let. Den kan bære 114 kg.
Denne hængekøje er til dig, der går op i kvalitet og funktionalitet. Den er helt ideel til vandreturen med overnatning i skoven. Her vil du ikke fortryde at have valgt en soveløsning, der vejer så lidt.
Den ekstra lange Explorer Deluxe Asym Classic hængekøje fra Hennessy Hammock
Denne hængekøje har mange ligheder med den ovenstående Expedition-model. Denne model er dog 30 cm længere, hvilket gør, at den kan rumme særligt høje personer og kan bære op til 136 kg. Også denne er i kraftige og slidstærke materialer og har også den klassiske velcro-lukning i bunden. Hængekøjen vejer 1450 g, hvilket stadig er ganske lidt. Til denne medfølger også et oversejl til når vejret svigter.
Denne hængekøje er særligt velegnet til store mennesker, der gerne vil have en praktisk hængekøje i høj kvalitet.
Den ekstra lange Explorer Deluxe Asym Zip hængekøje fra Hennessy Hammock
Denne hængekøje er også 30 cm længere end Expedition-modellen og kan derved også holde til en vægt på 136 kg. Endnu en hængekøje i høj kvalitet, der er lavet i super slidstærkt materiale. Denne har også indbygget myggenet og medfølgende oversejl, der er med til at sikre dig en behagelig og tryg nattesøvn. Den funktion, der adskiller denne fra Explorer Deluxe Asym Classic er lynlåsindgangen i siden, hvilket også er en super let og praktisk løsning til indgangen.
Denne hængekøje er ligeledes velegnet til særligt store eller høje personer, men som foretrækker lynlåsen frem for velcroen.
Hvorfor vælge et hængekøje telt?
Måske du tænker: Hvorfor vælge et hængekøje telt? Hvis du er vant til at slå et helt almindeligt telt op til din overnatning i naturen, kan det føles som lidt af en omvæltning pludselig at skulle sove i træerne. Derfor har vi lavet en lille guide, der kan hjælpe dig med at beslutte om et hængekøje telt er noget for dig.
Fordele:
Du hænger oppe i luften, hvilket betyder, at du ikke behøver at bekymre dig som sådan noget som ujævnheder i jorden. Du skal heller ikke tænke på sådan noget som sten og planter, der kan være svære at komme udenom, når du skal slå dit telt op. Herudover undgår du den ekstra kulde og fugt, der kommer fra jorden. Det er derfor ofte en ret behagelig løsning.
Du skal ikke tænke på de smådyr og kryb, der bevæger sig rundt i skovbunden om natten, når du ligger højt oppe i fred og ro i din hængekøje. De fleste telt hængekøjer har også indbygget myggenet – så insekterne er du også garanteret at kunne være i fred for.
Hvis du ikke bruger oversejlet kan du ligge og kigge op på stjernerne eller trækronerne. Dette giver dig følelsen af at være helt tæt på naturen og gør oplevelsen ekstra autentisk.
Man kan få hængekøjer, der vejer utrolig lidt. Dette kan være en klar fordel for dig, der skal bruge den som en del at en længere tur eller i forbindelse med en vandretur. Her er det nemlig super rart ikke at skulle slæbe rundt på mere end højest nødvendigt.
Den er multifunktionel. Du kan bruge oversejlet som skygge på en solrig dag eller den kan være ly for regnen, mens I laver mad. Ellers er hængekøjen også dejlig at slappe af i på en sommerdag, uanset om det er på friluftsturen eller om det bare er hjemme i haven.
Ellers er det bare lidt sjovere at kunne ligge oppe i træerne når man nu er på friluftstur. Det er helt sikkert et sjovt alternativ til den traditionelle telttur.
Ulemper:
Det kræver de rette træer for at kunne hænge den op. Her har teltet den fordel at det også kan slås op på åbne områder.
Det giver ikke den samme hjemlige base som et telt. Så hvis du har brug for følelsen af at kunne gå indenfor, er det almindelige telt måske værd at holde fast i.
Det er vigtigt at kunne finde ud af at hænge det rigtigt op. Hvis ikke dit hængekøje telt er spændt ordentligt op, er det ikke nødvendigvis så komfortabelt (eller sikkert) at ligge i.
I forhold til vind og vejr kan et hængekøje telt langt hen ad vejen det samme som et almindeligt telt. Det overhængende sejl kan beskytte lige så godt mod vind og regn som en teltdug kan. Hvis det regner rigtig meget, spændes oversejlet bare fast tæt nede ved hængekøjen. Hvis det blæser rigtig meget handler det bare om at spænde hængekøjen op, så vinden ikke kommer direkte ind fra siden. Ellers kan man nemlig godt få sig lidt af en gyngetur.
Når det kommer til at holde varmen er et hængekøje telt heller ikke så forskelligt fra et almindeligt telt. Ofte handler det blot om et ordenligt underlag nede i hængekøjen. Dette hjælper dig til at holde varmen. Ellers handler det, ligesom i et telt, mest om at have en god sovepose, der passer til årstiden. Hvis du tager disse forholdsregler, bør du sagtens kunne holde varmen, også selvom det danske vejr er tilregneligt.
Vælg det rette hængekøje telt efter formål og behov
De vigtigste ting at tage stilling til er om du vil have en helt udspændt hængekøje, så det nærmere bliver et opløftet telt eller om den almindelige hængekøjefacon fungerer fint for dig. Så skal du beslutte, hvor mange personer, der skal kunne være i køjen. Er du ofte på friluftstur med din partner, er en 2-personers hængekøje en rigtig hyggelig løsning. Hvis du har børn kan det være at en 3-personers hængekøje er helt ideel for dig.
Gode råd til friluftsturen med et hængekøje telt
Oversejl. Vælg en hængekøje med oversejl. Det er ikke sjovt at skulle sove i en åben hængekøje, når det begynder at styrte ned.
Myggenet. Myggenet i dit hængekøjetelt er et must, hvis du ikke ønsker at blive ædt op af myg eller få besøg af andre smådyr. Hvis ikke din hængekøje har et indbygget myggenet, kan det ofte også købes separat.
Isolering. Det er ikke rart at kunne mærke den kolde luft komme snigende nedefra. Derfor er det vigtig at beskytte sig godt mod kulden. Dette kræver et godt liggeunderlag, der netop kan holde dig varm nedefra. Man kan også købe en underquilt, som er en slags tæppe, der spændes under hængekøjen, som hjælper med at holde på varmen.
Lær at sætte den rigtigt op. Der er forskel på, hvordan forskellige telt hængekøjer skal sættes op. Nogle skal hænge blødt for at være komfortable, mens andre skal spændes stramt op. Sæt dig ind i, hvordan din skal sættes op inden turen, så du er sikker på at kunne ligge godt og at det hele er sikkert.
Find den rette højde. Det er rart at slippe for skovbundens ujævnheder. Men det er heller ikke nødvendigvis en fordel at sætte den op for højt oppe. Dette gør det super bøvlet at komme ind og ud af den. Dog kan man ofte købe en rebstige eller lignende, hvis man har et ønske om at sove langt over jorden.
Tænk over vindretning. Hav vindretningen med i dine overvejelser når du sætter hængekøjen op, hvis du ved, at det skal blive uvejr. Du vil helst undgå at blive rusket og gynget en hel nat, fordi du ikke lige havde tænkt over vindretning, da du satte den op.
Overvej dine slynger. Det er bedst for træerne at bruge brede slynger når hængekøjen sættes op. Smalle slynger borer sig ind i barken og kan efterlade dybe spor i træerne. Brug derfor gerne slynger på mindst 2,5 cm, hvis du går op i at passe på skoven og efterlade den uden spor.
Køb en god sovepose. Et godt liggeunderlag redder ikke meget, hvis ikke du har en ordentlig sovepose. Hvis du har tendens til at fryse om natten, kan det anbefales at købe en god varm sovepose inden du kaster dig ud i dine friluftseventyr.
Kontrollér. Tjek det hele efter inden du går i seng. Sørg for at hængekøjen er spændt op på den måde, der er mest behagelig for dig. Tjek oversejlet, myggenettet og hvad du ellers har af udstyr for at du ikke skal til at kravle ned og famle i mørket midt om natten, fordi der er noget der ikke blev spændt ordenligt. Det er virkelig det værd lige at bruge to minutter på.
Rammen for fantastiske oplevelser i naturen
Når du har gjort dig de nødvendige overvejelser i forhold til de funktioner og den komfort, du forventer af dit hængekøje telt, er det bare om at få det købt. De fås i mange forskellige prislejer, men uanset hvilket du ender med at købe, er det en rigtig god investering. De kan nemlig ofte holde rigtig mange år og herved være rammen for rigtig mange fantastiske oplevelser i naturen. Det er bare om at komme af sted.
Læs også om letvægtstelte, hvilket kan være et godt alternativ, hvis du vil have et let telt med på din vandretur. Skal du derimod have et kvalitetstelt, skal du tage et kig på bomuldstelte.