Rygskjold MTB

Der er en kæmpe stigning i antallet af folk, der dyrker mtb-cykling herhjemme. Både dem, der virkelig giver den gas i det hårde terræn og dem, der tager det lidt mere roligt. Det er en dejlig udvikling, for mtb er både sjovt og sundt.

Desværre ses det også i antallet af ulykker blandt dem, der dyrker sporten – både de vilde og de mere afslappede typer. Det handler nemlig ikke altid om, hvor meget fart du har på, når du falder, men mere om, hvad du lander på. Derfor er rygskjoldet den vigtigste beskyttelse sammen med din MTB hjelm som du kan finde her.

rygskjold mtb

Hvorfor skal du bruge rygskjold?

Fordi det er ligeså farligt at køre uden rygbeskyttelse som det er at køre uden hjelm – og det ville du aldrig gøre. Når du kører på de ujævne stier i skov og bakker vil du, hvis uheldet er ude, aldrig lande fladt efter et fald. Oddsene for at du lander på en sten, gren eller andet er langt større og det er netop derfor du skal beskytte din ryg.

Lander du forkert på en sten får du nemlig langt større problemer end hvis du falder på landevejen. En sten, der rammer ryggen kan i værste fald knuse dine ryghvirvler og gøre, at du mister følelsen i benene.

Produktanmeldelse af diverse rygskjold

Herunder kommer en anmeldelse af en række forskellige rygskjold til MTB, så du måske kan finde ud af, hvilket der passer til dig og dit behov. Vær opmærksom på, at der er både modeller til voksne og børn mellem de anmeldte produkter herunder.

Der findes både hele veste, t-shirts og separate skjold, der alle giver en god beskyttelse og samtidig er behagelige at have på, så du kan finde skjold til i alle prisklasser og alle størrelser herunder i anmeldelsen. Læs den før du bestiller det rygskjold du skal have på næste gang du skal ud og køre i skoven.

EVOC Protector Vest AIR+ – Rygskjold til MTB og ski – HR – Sort

Denne model er en af dem, der ikke bare beskytter ryggen, men også har polstring på både hofte, skuldre og kraveben, hvilket kan være en stor fordel, hvis du ikke bare køre i terræn, men også kan lide at træne tricks og hop.

Det sørger for at du er beskyttet de steder på overkroppen, der oftest er udsat for de hårdeste stød og mest farlige skader.

Vesten er lavet, så den sidder stramt til men stadig er åndbar. Brug den eventuelt med en svedtransporterende undertrøje under, hvis du ønsker mere åndbarhed.

Når du køber denne vest er det vigtigt at den sidder rigtig godt til , for at du opnår den optimale beskyttelse uden at polstringen flytter sig under brugen.

Det er alt i alt en rigtig god og behagelig model, der sidder rigtig godt på kroppen. Selv om polstringen giver en super beskyttelse er den stadig let og former sig efter kroppen, så den ikke hæmmer din bevægelsesfrihed. Det er en rigtig god vest, der er alle pengene værd, fordi den både er behagelig, bliver der, hvor den skal og yder en rigtig god beskyttelse selv mod hårde stød.

Bluegrass Body Armour B&S D30 – Rygskjold

Igen en af de mere avancerede modeller, der ikke bare beskytter ryggen, men også har polstring på både skuldre og ribbe.

Selve modeller sidder godt og stramt og kan bruges af både mænd og kvinder, fordi den bløde polstring virkelig former sig efter kroppen, og lægger sig til formerne under.

Ud over god beskyttelse har denne model også en række andre fede festures, der gør den til et rigtig godt produkt. Blandt andet er den super let at tage på, fordi den har en lynlås hele vejen med foran og samtidig bliver den på sin plads, fordi den komme med en god silicone kant i bunder, der sørger for at den ikke glider på dine bukser, men bliver siddende hvor den skal.

Den fedeste festure er dog, at den har plads til en væskebeholder i ryggen, der gør at du kan have vand med i rigelige mængder uden at skulle jonglere med en vandflaske, hver gang du vil have en slurk. Den lange drikkerør går hele vejen om til dog og kan åbnes og lukkes let, så du undgår at spilde.

En rigtig lækker model med mange gode detaljer og beskyttelse der, hvor der skal være det.

Cairn Impakt D30 – Junior rygskjold

Et godt og sikkert rygskjold til Junior, hvis du skal have ham/hende med en tur i skoven. Rygskjoldet kan bruges udenpå enhver form for sportstøj og indstilles let i størrelsen flere forskellige steder, så du kan sikre dig at det sidder godt og sikkert fast inden I tager afsted.

Selve skjoldet er let og blødt, så det ikke har nogen indflydelse på bevægelsesfriheden eller kan virke forstyrrende på Junior.

Selve materialet er blødt og former sig efter kroppen, men i det øjeblik det bliver udsat for stød bliver det hårdt og afbøder derved for slaget og den skade det ellers ville forvolde.

Det er et super praktisk og godt skjold til de yngre ryttere.

Cairn Safety rygskjold

Her er et af de mere almindelige rygskjold, der monteres på ryggen som en rygsæk med maverem. Det giver en rigtig god beskyttelse af ryggen og lænden, når du træner MTB eller BMX, men kan også bruge til andre sportsgrene, hvor der er risiko for skader på ryggen.

Selve skjoldet er behageligt at have på, fordi det er perforeret hele vejen fra top til bund, så det ikke føles helt så varmt som et rygskjold ellers godt kan komme til.

Ud over det er materialet relativt blødt, selv om det absorberer stød og slag rigtig effektivt.  Fordelen er, at du kan bruge et skjold af denne sags sammen med alt dit træningstøj, så du ikke er bundet til kun en vest eller top, der skal vaskes og tørres mellem hver træning.

Det er et rigtig godt skjold til begynderen og dem, der ikke kører så hårdt til, at der skal beskyttes mere end ryggen. Er du en mere avanceret rytter, der godt kan lide at udfordre dig selv og terrænet vil en vest eller top kunne give dig bedre beskyttelse og større komfort.

Cairn Pro Impakt D30 rygskjold

Endnu et af de mindre avancerede rygskjold. I dette tilfælde er det dog kun, når det kommer til design, at skjoldet er simpelt. Det er en model fra der franske firma Cairn, der er kendt for sine innovative løsninger og brugen af de nyeste materialer for at opnå den bedste beskyttelse og højeste komfort for deres kunder.

Med dette rygskjold får du netop det, for materialet er patenteret at firmaet og yder en helt specielt beskyttelse, når uheldet er ude.

D30 et rigtig spændende materiale, der har to funktioner. Den ene er at være bevægelig og følge din krops bevægelser, mens du træner, så det føles naturligt og ikke på nogen måde hæmmer eller generer. På den anden side er beskyttelsen, der skal træde i kraft i det øjeblik skjoldet udsættes for stød eller slag og det er netop den fordel D30 har. I brug er skjolder blødt, men i det øjeblik det oplever stød eller slag bliver det hårdt og yder den optimale beskyttelse for din ryg.

Et virkelig fedt og lækkert skjold, især, hvis du er glad for modeller, der ikke dækker for meget.

Cairn Proride D30 – Junior rygskjold

En fuld vest med rygskjold til junior. Ligesom de andre produkter fra Cairn er denne model også lavet med deres patenterede D30 materiale, der føles blødt og bevægeligt ved brug, men bliver hårdt i det øjeblik det oplevet stød eller slag.

Vesten her har en rigtig god pasform og sidder godt fast på kroppen, selv ved megen bevægelse. Herudover kan formen spændels ind ved hoften, for en endnu bedre form.

Det er en vest, der både formår at yde den bedste beskyttelse og samtidig også er behagelig og åndbar at have på – selv på de fineste danske sommerdage. Optimal beskyttelse til junior på både BMX og MTB. Jo tidligere du lærer dine børn om vigtigheden af at bruge beskyttelse under træning, des mindre bliver risikoen for skader senere hen, fordi det bliver en helt naturlig del af sporten for dem fra start.

AlpineStars Paragon Vest – MTB Ryg Beskyttelse

En fuld vest med beskyttelse på ryggen. Selve formen på vesten sørger for, at den sidder der, hvor den skal og ikke glider rundt på kroppen. Det er et rigtig godt valg, hvis du skal ud og køre i varmt vejr, men ikke vil gå på kompromis med sikkerheden.

Selve vesten er lavet i mesh, for optimal åndbarhed, men en mesh, der samtidig er relativt formfast, så den hjælper med at holde rygskjoldet på sin plads, selv når du bevæger dig meget eller kører på det mest ujævne underlag.

Når du tager skjoldet på kan du koncentrere dig fuld ud om det du laver, fordi det er en så let og velformet model. Det beskytter dig, når der er brug for det, men du mærker det ellers ikke.

Ud over at være en god beskyttelse har vesten også plads til en hydreringspakke på ryggen for hurtig og let adgang til vand under træningen.

Cairn Proride D30 rygskjold

Et bevis på, at komfort og beskyttelse sagtens kan gå hånd i hånd med hinanden. Dette rygskjold fra Cairn sidder fantastisk på kroppen og rykker sig ikke ud af stedet, når først du har taget det på.

Det er monteret på en vest, der sørger for at du er godt beskyttet samtidig med at den er åndbar.

Når du bevæger dig vil det patenterede materiale i rygskjoldet bevæge sig med dig, for ikke at hæmme din bevægelsesfrihed og dine reflekser. Samtidig bliver materialet hårdt i det øjeblik det udsættes for stød eller slag, så du er ultimative beskyttet i alle situationer – uden at være generet af rygskjoldet.

Skal alle MTBryttere bruge rygskjold?

Helt klart ja!

Det kommer nemlig ikke an på, hvor hurtigt du kører, når du vælter eller om, hvor stejlt terrænet er. Det handler kun om, hvad du er uheldig at lande på.

Som skrevet før kan en sten i rygraden skabe uoprettelige skader og der ses en væsentlig stigning i de alvorlige ulykker indenfor MTB fordi mange rytter enten ikke ved, hvor vigtigt det er at børe rygskjold, eller bare undlader det på trods af advarslerne.

Heldigvis er der sket en sot udvikling indenfor kategorien i takt med at interessen og udbredelsen vokser. Derfor kan du i dag få skjold, som du nærmest ikke kan mærke at du har på – før du falder.

Konklusion

Der er ingen tvivl om, at der findes rigtig mange gode rygskjolde derude og at du med garanti kan finde et, der giver dig den optimale beskyttelse helt uden at du bliver generet af det.

Om du er mest til den fulde vest eller hellere vil have et løst skjold gør ikke den store forskel, for de flest producenter laver begge dele i samme kvalitet – bare med og uden vest, så du let kan finde din favorit.

Alt efter, hvilket niveau du træner på, kan du også tage stilling til, hvor meget beskyttelse du gerne vil have ud over ryggen. Det er altid smart at vælge en beskyttelse, der dækker dig hele vejen ned, så der ikke er sårbare steder, hvor du kan komme til skade til trods for beskyttelsen, men ligeså vigtigt er det, at du ikke føler dig hæmmet på bevægelsesfriheden eller reflekserne af dit skjold.

Derfor må konklusionen være, at du bedst bedømmer, hvilket skjold du bedst kan lide ved at prøve dig frem. Hellere have et skjold for meget end at køre uden!

Find også gode MTB shorts på denne side.

Scroll to Top