Stanley termokopper & krus
Er du tit på farten, camper du og familien meget, holder du af outdoor aktiviteter, trekker du meget eller har du på andre tidspunkter brug for pålidelige og gode termoprodukter? Så er Stanley svaret. I denne guide og test vil vi anmelde diverse termokrus mv. fra Stanley.
De får i forskellige typer, farver og størrelser, hvorfor vi herunder har udvalgt de bedste og mest oplagt til din outdoor tur, campingferie eller bare til de daglige ture i toget.
Se med herunder, hvor vi kigger på de mange pålidelige, kvalitetsprodukter fra dette populære brand.
Stanley Classic Vacuum Bottle termokande
Glæder du dig også til sommerferien? Skal du og familien en smuttur til udlandet for at holde den årlige campingferie? Hvis svaret er ja, så kender du nok til alle de forberedelser, der følger med i kølvandet på enhver campingtur. Først og fremmest skal man have udstyret i orden – både til campingvognen, og såmænd også til de mange spændende udflugter, som dig og din familie utvivlsomt kommer til at opleve.
Især sydpå er der selvfølgelig dejligt varmt om dagen, men man glemmer ofte, at det faktisk kan blive en smule køligere om aftenen. Det er derfor en god idé, at man garderer sig med en god termokande, der kan holde kaffen varm, så man nemmere kan klare (kulde)skærene.
Fordele og ulemper ved Stanley Classic Vacuum Bottle termokande
Stanleys fremragende termoflaske er kvalitet i verdensklasse fra Stanley, der kan anvendes til en bred vifte af udendørsaktiviteter; termoflasken er kompakt, rummer op til en liter og kan nemt kommes i tasken til den årlige vandretur til Norge eller golfferien med vennerne. Desuden leveres Stanley termokanden med en praktisk kop, så man altid kan få en kop kaffe på farten.
Fordele ved Stanley Classic Vacuum Bottle:
- Mange forskellige størrelser
- Holdbare materialer i rustfri stål og BPA-fri plast
- Stanley termoflasken kommer med en praktisk kop, der kan rumme 0,4 liter væske
- Termoflasken kommer i adskillige farver
Ulemper ved Stanley Classic grøn termoflaske:
- Grundet dens design er denne termoflaske fra Stanley en lille smule større end mange andre termoflasker, der kan findes på markedet.
- Termokanden holder væsken varmt i op til 24 timer, hvilket måske ikke vil passe til alle behov.
- Et forholdsvist skrabet design, der i det store og hele hylder funktionalitet over æstetik.
Bedst til de enkle behov
Denne termoflaske fra Stanley er en vaskeægte klassiker og er den perfekte all-round termoflaske, der er velegnet som for eksempel fars dags gave. Termoflasken gør ganske enkelt det, den skal, uden ekstra dikkedarer; nemlig at holde kaffen varm. Termoflasken er ikke til månedslange ture i vildmarken, men er med sin kompakte størrelse derimod perfekt til at have med på farten til de mindre ture.
Adventure Vacuum Mug
Hvis billetten allerede er købt, og du og vennerne skal på vandretur i for eksempel de norske fjelde, så mangler du såmænd blot en enkelt ting; at pakke kufferten med vandretøj, og ikke mindst det nødvendige udstyr til nogle dage væk fra storbyens larm og ballade. Man skulle jo nødigt være strandet i vildmarken uden det nødvendige udstyr.
Som erfaren vandrer ved du, at man først og fremmest skal have væske, hvis kroppen skal kunne holde til de fysiske anstrengelser. Desuden bliver det ofte rigtig koldt, når mørket falder på. Dette betyder, at, sammen med dit gasblus, så vil din nye bedste ven være en termokop. En kop varm te eller kaffe, når man kommer træt og forfrossen hjem til teltet vil simpelthen være guld værd. Men hvad for en termokop skal man så nærmere bestemt vælge?
Fordele og ulemper ved Adventure Vacuum Mug
I al sin enkelthed en fantastisk smuk og funktionel termokop, der samtidigt kan holde dine kaffe eller te varm i rigtig lang tid. Stanley termokoppen kan tage 0,23 liter væske og leveres i rustfrit stål og BPA-fri plast med en praktisk kop. Samtidigt passer denne Stanley termokop perfekt i langt de fleste rygsække, og er et godt køb for pengene, hvis man ønsker sig en termokande i midterklassen.
Fordele ved Stanley Vacuum Mug:
- God væskekapacitet på 0,23 liter.
- Stanley termokoppen leveres i kompakt størrelse.
- Kommer i adskillige farver.
- Slankt design.
- Holdbare materialer i rustfri stål og BPA-fri plast.
- Vakuum isoleret dobbeltvæg: Holder væsken varmt eller koldt i 24 timer, samt væsker frosne i 120 timer.
- Stanley Vacuum Mug leveres med praktisk skruelåg og isoleret kop.
Ulemper ved Stanley Vacuum Mug:
- Ridser forholdsvist nemt.
Bedst til den aktive
Stanley Adventure Vacuum Mug er termokoppen, der er i stand til at holde dine varme drikke varme, og dine kolde drikke kolde, når du mest behøver det. Denne termokop er for eksempel velegnet til aktive personer, der har brug for en dejlig varm kop te på vandreturen, eller koldt vand efter en løbetur. Du kan også bruge termokoppen til at holde din havregrød varm på kajakturen, så du kan holde energiniveauet oppe.
Stanley MTN Vac Switchback Termokop 0.35 l.
Danmark er som bekendt et dejligt land og er et perfekt land til bilen en søndagskøretur med familien. Uanset hvor man beslutter sig for at køre hen, vil distancerne være overkommelige. Hvis du har en famile, så ved du, at man ikke bare kan hoppe i bilen og tage af sted. En tur med familien kræver noget forberedelse.
Der skal ikke mindst pakkes mad til ungerne, så de ikke går og bliver unødigt sultne undervejs. Desuden skal man også sørge for, at der er tilstrækkelig med underholdning til turen, da især mindre børn nemt bliver utålmodige i bilen. Så husk endelig at smøre en god madpakke til både mor og far, samt til børnene. Hvis det er far der kører, så vil en kop varm kaffe virkelig være guld værd, og især på de lidt længere strækninger.
Fordele og ulemper ved Stanley MTN Vac Switchback termokop 0,35L
Denne Stanley termokop formår at holde dens indhold varmt i op til fire en halv time, og den medfølgende kop med skruelåg leveres i 18/8 rustfrit stål og BPA-fri plast og kan desuden tåle en tur i opvaskemaskinen. Samtidigt sparer man også en smule plads i bilen ved at vælge denne Stanley termokop, der kommer i en praktisk kompakt størrelse.
Fordele ved Stanley Classic One-Hand termokoppen:
- Flot design.
- God væskekapacitet på 0,35 liter
- Kan betjenes med en hånd.
- Holdbare materialer i rustfri stål og BPA-fri plast.
- Praktisk skruelåg og isoleret kop.
Ulemper ved Stanley Classic One-Hand termokoppen:
- Forholdsvis stor med målene 7,3 x 23,4 cm.
Bedst til de simple behov
Denne Stanley termokop er af den sædvanlig høje kvalitet, der kendetegner produkter fra Stanley og er den perfekte følgesvend til en køreturen. Termokoppen fra Stanley er i øvrigt designet således, at den vil kunne passe i langt de fleste standard kopholdere i bilen eller lastvognen. Stanley termoppen kan i øvrigt holde på varmen i cirka fire til fem timer, samt holde væsker kølige i fem timer, hvilket gør den perfekt til de kortere køreture.
Stanley – Adventure Stacking Vac Pint 0,47L
Sommeren er som bekendt over os, og der findes næppe noget bedre end at nyde solen og noget godt selskab med en af de mange friluftsbegivenheder, der kendetegner Danmark i sommermånederne. Danmark er nemlig sprængfyldt med koncerter, festivaller og andre friluftstilbud, så man aldrig kommer til at kede sig.
Måske er der landskamp på storskærm, og hvad er bedre end at nyde en kold øl sammen med vennerne, mens man hepper på drengene (eller pigerne)? Det er dog en enkelt hage ved at befinde sig udenfor i varmen med sin kolde håndbajer; nemlig at den som regel ikke er dejligt kold i særlig lang tid. Men fortvivl ikke; det er der gudskelov råd for nu med Stanleys Adventure Stacking Vac Pint, der netop er designet til at holde din øl eller sodavand dejligt kold i lang tid.
Fordele og ulemper ved Stanley Adventure Stacking Vac Pint 0,47 liter
Denne praktiske kop fra Stanley er det perfekte tilbehør til sommeren og kan anvendes til stort set alle udendørsaktiviteter. Selv hvis man nu ikke er den store fan af øl, så kan man uden problemer blot komme noget andet i termokoppen. Vakuumlukningen på denne Stanley Pint holder selvfølgelig også dine ikke-alkoholiske drikkevarer dejligt kolde, samt din kaffe varm.
Fordele ved Stanley Adventure Stacking Vac Pint 0,47:
- Leveres i rustfrit 18/8-stål.
- Vakuumisoleringen holder øllen eller sodavanden kold i fire til fem timer.
- Koppen holder op til en pint væske (0,47 liter), så man kan holde styr på sit forbrug.
- Koppen har en beskeden vægt på blot 235 gram.
- Stanley har tænkt på det hele, og termokoppen kan endda stables.
Ulemper ved Stanley Classic Vacuum Pint 0,47 liter termokoppen:
- Lidt usexet design.
- En kende dyr i forhold til andre mærker.
Stanley Classic 1 Hand Mug
På trods af det lidt anderledes formål, så er denne Stanley kop fantastisk til de varme sommeraftener i haven, eller til havemanden, der gerne vil afslutte havearbejdet med en kold øl. Samtidigt er denne Stanley termokop også perfekt, hvis man er ude i byen og ikke har lyst til at købe sin øl til cafépriser. Fyld i stedet termokoppen op med øl hjemmefra, og slip for at blive ruineret ude i byen.
Er du en af de mange danskere, der hver dag pendler til og fra arbejde? Hvis svaret er ja, så ved du uden tvivl, at det ofte kan være lidt af en sur affære. Især om vinteren kan det være vanskeligt at finde motivationen til at komme ud af sengen, hvis der først skal skrabes sne af vinduet efterfulgt af at komme ind i en iskold bil og måske en times kørsel, før man overhovedet kommer på arbejde.
Hvorfor ikke kickstarte dagen med en kop varm kaffe eller te i bilen – måske med noget god musik på radioen. Man behøver jo ikke gøre ens pendlertur til en værre affære end højst nødvendigt. Stanley har med sit håndkrus svaret på dine bønner. Selv hvis du ikke pendler, er dette Stanley krus fantastisk til stort set alle formål.
Fordele og ulemper ved Stanley Classic 1 Hand Mug 0,35L
Dette termokrus fra Stanley adskiller sig fra rigtig mange andre termokrus, der kommer med skruelåg. Fordelen ved dette krus er, at her er der ingen besværlige låg, der skal skrues af; det hele kan nemlig klares med en enkelt hånd. Dette gør Termokruset fra Stanley til et perfekt tilbehør til bilen, så man ikke længere behøves fumle med skruelåg for at nyde sin kaffe (og man kan samtidigt holde øjnene på vejen).
Fordele ved Stanley Classic 1 Hand Mug 0,35L:
- Kan betjenes med en hånd.
- Kan tåle en tur i opvaskemaskine.
- Leveres i rustfrit stål.
- Slidstærkt design, der gør den perfekt til udendørsaktiviteter.
- Kompakt størrelse.
- Letvægtsdesign på blot 340g
- Stanley giver en garanti på 25 år
- Varm drikke holder sig varme i op til fire timer, hvorimod kolde drikke holdes kølige i op til tyve timer.
Ulemper ved Stanley Classic 1 Hand Mug 0,35L:
- Ikke det smukkeste design, der mest af alt kan minde om en spraydåse.
Bedst til herrerne
Med dets funktionelle design, henvender dette Stanley termokrus sig især til den mandlige del af befolkningen (dette er dog naturligvis ikke en fasttømret regel). Termokruset er ekstremt alsidigt, og perfekt til både pendleren eller håndværkeren, der ønsker et kvalitetsprodukt uden slinger i valsen. Stanley termokruset er ganske enkelt produktet, der holder hvad det lover; nemlig at holde ens kaffe eller te varm, når man har mest brug for det.
Stanley – Master Vacuum termoflaske
Stanley er nok mest kendt for at lave kvalitetsværktøj til stort set alle håndværksmæssige formål; så det kommer måske nok som en overraskelse, at Stanley også er leveringsdygtige i termokander, flasker eller krus. Kvaliteten på Stanleys termoprodukter er ligeledes i verdensklasse, hvilket gør dem uhyre velegnede til en lang række udendørsformål. Så hvad enten det drejer sig om at holde kaffen varm på jagten, havregrøden ditto på kajaksejladsen, så behøves du ikke lede længe efter en termokande, der kan tilfredsstille dine behov.
Stanleys nye Master Vacuum serie er kræs for feinschmeckere, der ønsker at tage deres termoflaske til det næste niveau. Så hvis du er på udkig efter det bedste af det bedste, så har du her det perfekte produkt.
Fordele og ulemper ved Stanley – Master Vacuum Termoflaske
Master Vacuum Termoflaske kommer med den innovative QuacVac teknologi, der med sine fire lags isolering formår at holde din kaffe varm i endnu længere tid end andre termoflasker; faktisk helt op til fyrre timer. Så hvis man leder efter et absolut topklasse produkt, så er Master Vacuum serien dit produkt.
Fordele ved Stanley – Master Vacuum Termoflaske:
- QuacVac teknologi, der bevarer temperaturen på varme, såvel som kolde drikke i helt op til fyrre timer.
- Praktisk vakuumisoleret kop, der kan holder kaffen varm i op til en halv time.
- Leveres i 18/8 rustfrit stål.
- Slidstærkt design.
Ulemper ved Stanley – Master Vacuum Termoflaske:
- Stor størrelse med målene.
- Tungere end de fleste termokander.
- Dyr i forhold til andre Stanley termoprodukter.
Bedst til den seriøse
Grundet den noget mere pebrede pris, er denne Stanley termokande ikke for alle og enhver. Termokanden henvender sig især til den mere seriøse sportsmand eller udendørsperson, der har brug for at holde sin kaffe varm i rigtig lang tid. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at pengene er givet godt ud, og man behøver næppe skulle bekymre sig om at købe ny termoflaske i mange år fremover.
Stanley – Ceramivac Bottle
Danmark sætter pris på smukt design i alle dets forskellige afskygninger. Hvis man så oven i købet kombinerer dette med tårnhøj kvalitet, så har man denne smukke termoflaske fra Stanley. Termokoppen er efterhånden ved at være rigtig populær herhjemme, netop fordi den er en glimrende måde at tage en varm drik med sig på farten.
Med dens farverige og minimalistiske design spiller denne termokop virkelig på alle de moderigtige strenge, hvilket utvivlsomt vil tiltale rigtig mange. Hvis man for eksempel er studerende på universitetet, er det desuden guld værd at have en Stanley termoflaske ved hånden til de lange forelæsninger; og for at gøre det hele endnu bedre, er der vikelig blevet kræset for designet med denne Ceramivac termoflaske fra Stanley.
Fordele og ulemper ved Stanley Ceramivac Bottle
Denne termoflaske fra Stanley leveres med en praktisk drikketud, samt et skridsikkert underlag. Den unikke CerimaVac teknologi sørger samtidigt for, at ens kaffe holder sig varm til selv de længste forelæsninger.
Fordele ved Ceramivac Bottle:
- Termokoppen har den unikke Ceramivac, hvilket betyder isolering i dobbeltlag.
- Kan rumme selv den største kop kaffe på op til 0,47 liter.
- Stanley termokoppen leveres med BPA-fri plast.
- Termokoppen kommer i adskillige moderigtige farver.
- Termokoppen kan tåle turen i opvaskemaskinen.
- Den indbyggede drikketud gør det nemt at drikke.
- Den skridsikre bund giver ekstra stabilitet.
- Ens drikkevarer holder sig varme (4 timer) eller kolde (7 timer) i forholdsvis lang tid.
- Kompakt størrelse lige til at komme i rygsækken
- Letvægts termokop på blot 280 gram.
Ulemper ved Ceramivac Bottle:
- Den keramiske overflade kan være vanskelig at rengøre og kan ofte efterlade te- eller kaffepletter.
- Låget er ikke altid det mest slidstærke og kan i værste fald lække.
Bedst til den designbevidste
Grundet dens elegante og sporty design, er Stanley Ceramivac især velegnet til yngre mennesker, såvel som til trendsætteren. Et yderligere plus er, at man ikke får skubbet brandingen op i ansigtet, men i stedet blot har et diskræt sølvfarvet Stanley mærke på siden af termokruset. Det er med andre ord en termokop, som man godt kan være bekendt at have med sig i byen.
Stanley Termoflaske
Er du en af de mange udendørsmennesker, der hvert år pakker rygsækken og tager på en dejlig vandretur i ind- og udland? Hvad enten det er din første vandretur, eller du er erfaren vandrer, så er det med at forberede sig godt inden afrejsen. Dette betyder først og fremmest, at du skal have pakket det korrekte grej, der jo oven i købet helst skal fylde så lidt som muligt. Man skulle jo nødigt brække ryggen på grund af for tung opbakning.
Hvis turen for eksempel går til nabolandet Norge, så vil der næsten uanset årstiden være temmelig køligt om natten. Det vil derfor være en rigtig god idé, at du medbringer en god termoflaske, så du altid kan få noget dejligt varmt at drikke, når du mest har brug for det.
Fordele og ulemper ved Stanley Termoflaske
Denne Stanley termoflaske er ikke blot en vaskeægte klassiker; denne ikoniske termoflaske er desuden også kvalitet i verdensklasse og kommer oven i købet med en praktisk kop til kaffen. Denne kompakte termoflaske kan anvendes til en lang række formål udenfor. Desuden findes denne termoflaske i flere forskellige størrelser, der vil passe til stort set alle udendørsaktiviteter – fra de helt korte til de helt lange udflugter.
Fordele ved Stanley Termoflaske:
- Mange forskellige størrelser.
- Holdbare materialer i rustfri stål og BPA-fri plast.
- Stanley termoflasken kommer med en praktisk kop, der kan rumme 0,4 liter væske.
- Termoflasken kommer i adskillige farver.
Ulemper ved Stanley Termoflaske:
- Det noget simple design er måske ikke det kønneste i verden.
- Termokanden holder kun væsken varmt i op til 18 timer.
Bedst til de enkle behov
Denne ikoniske termoflaske fra Stanley er ikke til at gå galt i byen med, og vil være en fantastisk gave til den typiske bedstefar. Dette skyldes nemlig hovedsageligt, at denne klassiker er velkendt hos især den ældre generation, der jo faktisk er vokset op med termoflasken og sikkert har mange gode minder fra for eksempel campingture fra deres egen barndom.
Du kan også købe en billig dypkoger, hvis du vil have varmet vandet til kaffen.