5 must-haves til en tur i fjeldet

5 must-haves til en tur i fjeldet

Der findes ikke noget værre end at gå ned på udstyr, når man er ude at campere eller hike i naturen. Eller at have glemt noget, der ville have gjort det hele meget lettere. Uanset om du er den helt store udendørs-entusiast eller blot hiker eller campere en gang imellem, så skal du aldrig gå ned på udstyr. Det rette tøj, tilbehør og udstyr er helt ideelt, når du skal ud i naturen i længere tid.

Hvis du ikke har det rigtige udstyr med, kan det gå ud over oplevelsen. Forestil dig, at du bliver helt gennemblødt inden for den første halve time, fordi du ikke har vandtæt tøj eller at du får smerter i fødderne efter kun to kilometer, fordi du ikke har de rette støvler. Derfor har vi her samlet en kort oversigt over de vigtigste ting, du skal have med på fjeldturen.

Solide bukser

Et par solide bukser med stræk og forstærkede knæ kan virkelig redde enhver tur. Det er altså vigtigt ikke at tage de gamle slidte cowboybukser på. Bukser som gnaver og som man ikke kan bevæge sig ordentligt i. Invester i stedet i nogle solide outdoor bukser, som kan klare lidt af hvert og som i sidste ende er med til at give dig en bedre oplevelse.

Hue og Handsker

De burde ligge lige til højrebenet – alligevel ser vi dem blive glemt alt for ofte. Et par solide handsker og en god hue er vigtige, også om sommeren. Specielt handsker om sommeren kan redde dig fra at få ødelagte hænder. Det er især ideelt, hvis du ved, at du skal klatre på klipper. Det behøver ikke nødvendigvis at være til vilde klatreture. Det er også praktisk med handsker, hvis du blot skal hike i et lidt mere vanskeligt terræn og skal støtte på sten med hænderne. I koldere vejr kan du hverken undvære hue eller handsker på vandreturen.

Vabelplaster

En 10 kilometers gåtur føles hurtigt som 80 kilometer, hvis du har fået en vabel efter to kilometer og ikke har et vabelplaster med. Vabelplastre fylder og vejer intet, så der er ingen undskyldning for ikke at have det med. Du skal dog også overveje, om dine vandrestøvler eller sko skal fornyes, så du helt undgår at få vabler.

Skum liggeunderlag

Et skum liggeunderlag er nok noget af det udstyr, der bliver undervurderet mest. Skum underlag kan redde dit luftunderlag fra punkteringer, og hvis der alligevel kommer en punktering, så kan det fungere som en rigtig god nødløsning. Hvis det er en kortere tur med en enkelt overnatning, kan skum liggeunderlaget være perfekt alene, fordi det ingenting vejer, og du undgår at ligge direkte på jorden. Man kan også tage det med ud til bålet og bruge det som et siddeunderlag.

Letvægtshåndklæde

Et letvægtshåndklæde – også kaldt microfiber-håndklæde – er virkelig en ekstra luksus på turen. Man undgår at slæbe et kæmpe bomuldshåndklæde med, men har stadig muligheden for at blive ordentligt tør. Det giver samlet en bedre oplevelse, hvis du skal være afsted i længere tid og derfor gerne vil vaske dig løbende. Det er også helt oplagt at tage en svømmetur i den sø eller det vandløb, du kommer forbi på turen.

Hvor finder jeg så de ovenstående ting?

Mulighederne er rigtig mange, når det gælder om at finde det helt rigtige grej til fjeldturen. Du kan blandt andet finde både solide outdoor bukser, letvægtshåndklæder og en masse andet outdoor udstyr på https://fjeldgrej.dk/. Her er du sikker på at finde outdoor udstyr, der i den grad gør din fjeldtur til en federe oplevelse.

Det vigtigste med alt det ovenstående udstyr er at finde noget, der er i god kvalitet og som kan holde til lidt af hvert. Når du har investeret i kvalitetsudstyr, kan du se frem til mange gode vandreture i naturen.

Scroll to Top