Få glæde af naturen på ferien

esmark

Er du vild med at opholde dig ude i naturen, eller kunne du godt tænke dig at blive et endnu større friluftsmenneske, end du er i dag? Så er du kommet til det helt rigtige sted. Her i denne artikel kan du nemlig bliver klogere på, hvordan du kan gøre brug af naturen, når du skal på ferie i Danmark.

Hold ferien herhjemme

Rigtig mange danskere holder sig indendørs, og de kommer først ud af deres hi, når solen skinner, og vejret er godt. Sådan behøver det dog slet ikke at være. Her i Danmark er vi omgivet af utrolig smuk natur, uanset hvor vi befinder os henne i landet, og så længe man bare har taget nok med tøj på, så kan man sagtens være udenfor i al slags vejr. Det gælder selvfølgelig også, når man holder ferie i det danske.

Mange fravælger sommerhusturen i Danmark til fordel for en eksotisk udenlandsferie, fordi de ikke kan regne med det danske vejr, og de vil nødig ende med at sidde indenfor i et sommerhus under hele ferien, mens kalenderen siger juli, når de i stedet for kan sidde på en varm strand i Spanien og slikke sol dagen lang.

At holde ferie i udlandet er problematisk på flere forskellige plan. For det første øges vores CO2-udledning, når vi flyver, og samtidig ender vi også med at bidrage økonomisk til andre lande i stedet for at holde hjulene i gang i Danmark. Derudover er der rigtig mange gode grunde til at blive hjemme i Danmark, når den næste ferie skal holdes – og en af dem er den fantastiske danske natur.

Forslag til ferieformer i Danmark

Hvis du godt kunne tænke dig at prøve at holde ferie på en anderledes og helt stressfri måde, så kan du for eksempel tage på telttur rundt i landet, eller du kan overnatte på en campingplads, hvis du foretrækker det. Du kan også leje en campingvogn, så du kan overnatte i tørvejr, eller du kan gøre som mange andre danskere og benytte dig af sommerhusudlejning.

Der er rigtig mange campingpladser rundt omkring i landet, ligesom der også er utrolig mange sommerhuse, som kan lejes. Størstedelen af dem ligger i smukke naturområder, hvor der ikke er langt til hav og strand. Den danske natur kan nydes hele året rundt, og undersøgelser viser, at det er utroligt sundt at opholde sig ude i naturen.

Det har blandt andet følgende fordele:

  • Det virker beroligende og afslappende
  • Det er med til at mindske stress
  • Det giver dig mulighed for at komme helt ned i gear
  • Frisk luft er sundt for din sjæl
  • Du får brugt din krop helt anderledes
Scroll to Top