Sportsgrene, du skal prøve

Padel

Sport og motion er sundt, men for nogen er det svært at finde lige dét, der også gør det sjovt. Der er et utal af sportsgrene, og på et tidspunkt kan det være svært at finde ud af, hvad det næste, der skal prøves, er.

Her kan du få tre bud på mindre almindelige sportsgrene, du kan kaste dig ud i! Som det så ofte gør sig gældende med mindre udbredte sportsgrene, vil du højst sandsynligt blive nødt til enten at melde dig ind i en klub eller købe udstyr selv.

Padel

Hvis du før har prøvet tennis eller badminton, og godt kunne lide det, men ikke blev helt bidt, så kan du prøve padel. Padel er en ketsjersport, der minder om tennis. Den er mest populær i Latinamerika og Spanien, men er i hastig vækst i resten af Europa.

Simplificeret er padel en blanding af squash og klassisk tennis. Ligesom i tennis giver seks vundne partier et sæt, og der spilles med bedst ud af tre.

Paddel spilles på en bane, men for sjovs skyld kan det også spilles i haven.

Kajak eller roning

Hvis du bor i et område med en større sø eller noget kyst, så er du højst sandsynligt i nærheden af en kajak- eller roklub.

Kajak og roning er ikke det samme, men de følges ofte ad. Begge er vandsport og kan både nydes for fornøjelse og bruges som ræs.

Kajak og roning er krævende sportsgrene, der især udfordrer overkroppen og armene. Begge er ofte sæsonbetonede, men der er de enkelte ildsjæle, der finder smutveje om vinteren. Hvis du er interesseret i at prøve kajak eller roning, kan du finde en lokal klub og komme forbi og høre, hvordan det hele foregår.

Både roning og kajak kan dyrkes alene, selvom det er bedst at tage ud på vandet med mindst én anden person.

Subboarding

Subboarding er en sjov sportsgren for hele familien, som også kan dyrkes på lavere vand. Subboarding er ”stillestående surfing” og træner hele kroppen, og når først teknik og rutine er på plads, giver de også mulighed for at rejse vidt omkring.

Subboarding kan godt blive en dyrere sport, men du kan starte med at melde dig ind i en lokal klub og tage nogle timer, så du kun skal betale for lektioner og leje udstyret. Så kan du finde ud af, om det er noget for dig.

Scroll to Top