Fem sjove haveaktiviteter for børn

børn der har det sjovt i haven

Artiklen er sponsoreret

Børn elsker at være udenfor, så hvorfor ikke udnytte det gode vejr til at være udenfor i haven sammen med børnene? Her får du fem bud på sjove udendørsaktiviteter, der med garanti vil vække begejstring hos familiens yngste medlemmer.

Det er ikke kun børnene, der får glæde af at befinde sig udenfor under den åbne himmel. Der findes en lang række haveaktiviteter, som er lærerige for børnene og samtidig også kan underholde de voksne.

#1: Kongespil

Kongespil er et hyggeligt og sjovt udendørsspil, som ikke koster ret meget at erhverve sig. Reglerne er simple, men alligevel er det et udfordrende spil for såvel børn som voksne. Spillet har eksisteret siden vikingetiden og er stadig populært den dag i dag.

#2: Sæt legehuset i stand

Det er sjovt og lærerigt at sætte et legehus i stand. Det er en aktivitet, som egner sig bedst til foråret, før det bliver rigtig varmt. Hvis I har et legehus i haven, er det en god idé at istandsætte det en gang imellem, så I er sikre på, at det kommer til at holde i længden.

At istandsætte legehuset behøver ikke at være en sur pligt. Gør det til en hyggelig, sjov og lærerig aktivitet, hvor hele familien leger håndværkere og har del i projektet. Sørg for masser af pauser, hvor I spiser frokost og får en tår at drikke.

#3: Hop på trampolin

Det kan være sjovt at være aktiv og dyrke motion – især hvis det foregår på en trampolin. De fleste børnefamilier har efterhånden en trampolin i haven, som de yngste familiemedlemmer kan hygge sig med.

Hvis du er i tvivl om, hvilken model du skal vælge, kan du med fordel undersøge markedet. Husk dog på, at den bedste trampolin er den, der passer til børnene, og som ikke fylder alt for meget i haven.

#4: Rist snobrød over et bål

Der er ikke meget, der er lige så hyggeligt som at have et bål i haven. Samtidig passer det til de fleste årstider, da man kan sidde i t-shirt og kigge ind i flammerne på en varm sommerdag, imens man kan lune sig på bålet, når det er vinter.

Lav en snobrødsdej og snit nogle snobrødspinde, som gør det muligt at riste snobrødene. Saml kviste, grene og brænde, som I kan bruge til at lave bålet med. Belønningen for det hårde arbejde er naturligvis lækre snobrød, som I kan spise sammen hele familien.

#5: Lav en skattejagt

En skattejagt er en hyggelig aktivitet, der nemt kan tage en eftermiddag. Den egner sig nok mest til de yngste familiemedlemmer og deres legekammerater. Det er dog sjovt at planlægge og udføre for de voksne, så det er bare om at komme i gang med at forberede den store skattejagt for hele familien.

Scroll to Top