Sådan holder du madvarerne kølige på sommerens sheltertur

sheltertur

En sommerferie på sheltertur er mere populært end nogensinde før, og i år tyder det på, at vi nok engang slår rekord for antallet af shelterovernatninger her i Danmark. Langt størstedelen af disse overnatninger finder sted i løbet af sommeren, hvor vejr og vind ikke giver samme udfordringer som resten af året.

Og dog. For når varmen melder sin ankomst, skal du justere din pakkeliste i forhold til resten af året. Du er nemlig nødt til at tage højde for, at dine madvarer ikke kan holde sig friske i sommervarmen. Og hvad skal du så stille op?

Køling af madvarer

Når du er afsted på sheltertur, er det vigtigt at kunne holde dine madvarer kølige. Det gælder især om sommeren, hvor varmegraderne kan være en udfordring ift. at holde madvarerne friske.

Valget af kølemetode afhænger i høj grad af, hvordan du kommer fra shelter til shelter. Kører du i bil, kan du med fordel vælge den luksuriøse løsning i form af et gaskøleskab. Et gaskøleskab er perfekt til at holde dine madvarer friske ved køleskabstemperatur, og det er også nemt for dig at ramme den rette temperatur med denne metode.

Omvendt kan et gaskøleskab veje en del, og har du besluttet dig for at vandre fra shelter til shelter, bør du nok lige tænke dig om en ekstra gang, inden du spænder et gaskøleskab på over 20 kg. fast på ryggen. I stedet gælder det om at tænke alternativt.

Køleelementer i separat taske

Hvis i er flere afsted på turen, kan i overveje, om en af deltagerne bør bære al maden, og vedkommendes egen oppakning så fordeles mellem de resterende deltagere. Fordelen ved denne løsning er, at i så kan pakke en taske med madvarer, hvor i putter køleelementer i.

Har i ikke køleelementer til rådighed, kan en nødløsning også være at fryse nogle 0,5 l. vandflasker ned, og så bruge dem som køleelementer. Køleelementerne/flaskerne er selvfølgelig ikke en permanent løsning, da de over tid vil miste deres køleeffekt, men det kan være et godt alternativ, hvis i skal afsted på en sheltertur med blot en enkelt overnatning.

Vælg de rette madvarer

En tredje mulighed er helt at undgå madvarer, der behøver køling. Det kan være lidt besværligt og mindre luksuriøst, men omvendt er det den sidste udvej, hvis ikke i har mulighed for at køle madvarerne. Der findes masser af konservesmad og frysetørret mad, som kan bruges på shelterture, og i princippet kan al mad, der ikke opbevares i fryser eller køleskab til dagligt, bruges.

God tur, og bon appetit!

Scroll to Top