Sådan kommer du i gang med at gå på jagt med bue og pil

compoundbue

At jage med bue og pil er en speciel oplevelse, fordi du skal så tæt på dyret. Det giver dig både store naturoplevelser og gør, at du bliver udfordret langt mere. Læs her om, hvordan du kommer i gang med at jage med bue og pil.

De seneste år er det blevet mere og mere populært at gå på jagt med bue og pil og nedlægge et dyr på den måde. Det er der flere grunde til. Først og fremmest skyldes det, at du kommer tættere på naturen og på selve dyret. Du skal inden for en afstand af 20 meter for at kunne skyde et dyr med bue og pil, dermed kommer du til at opleve det på en helt anden måde, end når du skyder med et gevær.

Derudover er det selvfølgelig også langt mere udfordrende for dig at skyde med bue og pil. Netop fordi du skal så tæt på dyret, er det langt sværere for dig, da dyret i det tilfælde jo også langt nemmere vil kunne fornemme dig. Derfor er der også mange jægere, der begynder at skyde med bue og pil, fordi de gerne vil have en udfordring.

Lær at skyde med bue og pil

Kan du endnu ikke skyde med bue og pil, er det selvfølgelig først og fremmest vigtigt, at du lærer det, når du gerne vil i gang med at jage med dem. Det kræver en del øvelse af kunne ramme rigtigt. Derfor bør du først og fremmest begynde at øve dig på at skyde til måls på en målskive.

Til jagt og til målskydning bliver der som regel brugt en compoundbue. Det er en bue, der er væsentligt nemmere for dig at spænde, fordi den har en kortere streng og har kabler og hjul, der hjælper dig med at spænde den. Den er dog samtidig også meget kraftfuld, så du har mulighed for at dræbe dyret med et enkelt skud.

Når du bruger en compoundbue til jagt, bliver den som regel særligt indstillet til dig, så du kan spænde den mest optimalt. Læs mere om denne form for buer på http://compoundbue.dk/

Jagttegn til buejagt

Når du har trænet med at skyde med bue og pil, kan du søge om at få et jagttegn til buejagt. Det kræver først og fremmest, at du har et almindeligt jagttegn. Derudover kræver det, at du har deltaget i et et dages kursus om buejagt.

Efterfølgende følger en prøve, hvor du skal svare rigtigt på 18 ud af 20 spørgsmål. Derefter følger en praktisk prøve, hvor du skal skyde til måls efter seks skiver, der forestiller et rådyr. Skiverne bliver placeret på en ukendt afstand, dog max op til 25 meter væk. Du skal ramme fem ud af seks skiver for at bestå.

Det kræver altså noget arbejde af dig, hvis du gerne vil i gang med at jage med bue og pil. Til gengæld er det også en utrolig givende og udfordrende jagtform, der byder på mange store naturoplevelser.

Scroll to Top